Marche-regionens hovedstad er Ancona, som ligger helt ude ved kysten. Det er en havneby, og man kan nemt komme til og fra Italien via denne havn. Navnet ”Marche” kommer af det middelalderlige ord ”marca”/”march”, som betyder marskland. Dette navn er meget dækkende for Marches kyst.

Et stykke af den nordlige grænse ligger op ad San Marino, som er totalt omsluttet af Marche-regionen mod syd og Emilia-Romagna-regionen mod nord.

Regionens geografiske størrelse er ikke specielt stor, da den kun udgør omkring 3 % af Italiens samlede areal. Den er heller ikke så stor, hvad angår befolkningstal. Der bor nemlig kun omkring 1,5 millioner mennesker. Til sammen har de ca. 9.400 kvadratkilometer at boltre sig på, hvilket vil sige, at der bor ca. 162 personer pr. kvadratkilometer.

Årsagen til dette er formentlig, at landskabet er ret kuperet. Dette gør det formentlig svært både at bygge huse og dyrke landbrug i store egne af regionen.

Klimaet er tempereret. Selvom regionen ligger en del mere sydligt end Danmark eksempelvis gør, er klimaet ikke så varmt, som man ellers kunne tro. Dette er på grund af kystklima, da regionen er aflang og ligger lige ud til Adriaterhavet.

Skøn natur og middelalderarkitektur

Denne skønne region, Marche, er ikke ret kendt som turistmål. Hverken i Danmark eller i udlandet, og det er en skam. Men heldigvis er det så en fordel for dem, der rejser dertil og gerne vil have både natur- og kulturoplevelser.

Marche er en skøn region i Italien. Der er tempereret klima, lækre badestrande, skønne restauranter og ældgamle bygninger og anden spændende arkitektur.

Du kan bl.a. besøge følgende seværdigheder i Marche:

Grotte de Frassasi (et spændende grottesystem, der ligger ca. midt i regionen mod vest)

Riserva Naturale Abbadia di Fiastra (en smuk park, der ligger ca. midt i den sydlige halvdel af regionen)

Urbino (en middelalderby, der også er et besøg værd)

Lokal madkultur med afsæt i både fisk, skaldyr og pasta

Da Marche har en stor kyststrækning, og hovedstaden desuden er en fiskerby, er det meget naturligt, at en stor del af de lokale specialiteter byder på retter med fisk og skaldyr. Pasta er en typisk italiensk spise, og den kombineres ofte med fisk og skaldyr.

Det er f.eks. tilfældet i retten spaghetti con i moscioli. Det er en specialitet, der består af lækker, frisk pasta og specielle, lokalt fangede muslinger. En lokal specialitet er f.eks. ciausculo, som er en smørbar salami. Crescia er også en rigtig lækker spise, som minder om fladbrød.

Aromatiske hvidvine og begrænset vinproduktion

Marche-regionen er især kendt for sine aromatiske hvidvine og sine specielle druer, nemlig Lacrima-druen. I denne region går du ikke galt i byen ved at vælge hvidvine lavet af Pecorino-druen. Den mest almindelige vindruesort i Marche er Verdicchio, og derfor er det relativt nemt at finde vine, der er lavet af denne drue.

Lacrima-druen er speciel og ret eftertragtet, da den giver vinen en dejlig sød smag, som minder om Syrah-vin. Syrah-druen har en smag, som man stræber efter at matche smagsmæssigt, da den er indbegrebet af kvalitet.