Ligurien (italiensk navn Liguria) er ikke en specielt stor region. Den er nemlig aflang og kun omkring 200 kilometer i længden og kun ca. 10-20 kilometer i bredden. Til gengæld har regionen meget kystlinje, da den slænger sig langs bugten. Hovedstaden er Genova, og stik syd herfor ligger øerne Korsika (Frankrig) og Sicilien (Italien) på lige linje.
Liguriens areal er på ca. 5.400 kvadratkilometer og grænser op til regionerne Piemonte, Emilia-Romagna og Toscana. Der bor godt halvanden million mennesker i Ligurien, men de bor ret tæt, da der i gennemsnit er 286 personer pr. kvadratkilometer, hvilket er lig med, at det er den fjerde tættestbefolkede region.
Italien er et markant geografisk område, da det i alt er på knap 302.000 kvadratkilometer. Heraf udgør Ligurien kun 1,79 %. Det er dermed en af de tre mindste regioner. Befolkningsmæssigt er regionen også ret lille, da Liguriens befolkning (godt halvanden million) kun bliver til 2,57 % af hele Italiens befolkning.
Geografisk er regionen meget blandet. Jordoverfladen er med markante stigninger kort fra kysten og ind i landet. Det mindst bakkede/bjergrige område er i bunden af bugten. Her er højden begrænset til omkring 3.000 fod (ca. 1 km), hvorimod højden i enderne af regionen nemt kan være helt oppe på 7.000 fod (godt og vel 2 km).
Aktiviteter til både den eftertænksomme og aktive ferie
Den smukke slangeformede region er kendt for sine lækre strande og det solrige vejr. Udover at tage på solferie, kan man også tage til Ligurien for at se og opleve spændende ting. Det kan f.eks. være aktiviteter for hele familien, smukke parker eller hyggelige kystbyer.
En ferie bør indeholde en god blanding af forskellige seværdigheder og aktiviteter, og det kan du sagtens finde i Ligurien. Du kan for eksempel se/opleve følgende:
Cinque Terre (5 idylliske byer langs kysten)
Punta Chiappa Batteries (et forsvarskompleks der blev bygget i slutningen af 1930’erne)
Villa Durazzo-Pallavicini (en smuk park, der ligger i Genova)
Den mystiske madkultur åbner sig for turisten
Madkulturen i Ligurien er næsten ukendt i udlandet. Med undtagelse af pesto, er der ikke ret mange, der kender til de lokale specialiteter. Og det er da en skam. Hvis du tager til Ligurien, er det en god idé at prøve de regionale retter, så de ikke længere er så stort et mysterium.
Du kan starte med en rimelig tilforladelig ret, nemlig Pansoti in salsa di noci, som er fyldt pasta. Pastaen er dog ikke fyldt med kød, som vi kender det herhjemme, men derimod med grøntsagsfyld.
Et lille udvalg af lokale vine
Med en produktion af DOC-vin på blot omkring 0,2 % er Ligurien langt fra en stor producent af vin. Når det så er sagt, er der stadig fire andre italienske regioner, hvor produktionen af DOC-vin er endnu mindre.
Regionen er ikke specielt kendt for vinproduktion, men der findes dog især hvidvine, der er værd at gå efter. Druerne, der høstes i denne region, har ofte et anstrøg af salt på grund af havet. Vælg især vine lavet af Vermentino-druen.