Du kender nok den lækre sprøde pizza med lige netop den topping, der får tænderne til at løbe i vand og, som du holder af. Men hvor stammer pizza egentlig fra?
Det første man tænker på, når pizza bliver nævnt, er Italien. I virkeligheden er det ikke vidst, hvor pizzaen kommer fra. Ud over det italienske ord, kan selve ordet også stamme fra det græske, Pitta, og det det tyrkiske, Pide. Derudover blev ordet var ordet, pizzeria, ikke opført i den italienske ordbog før 1918, og selv mange år efter skrev man ordet i anførselstegn. Det efterlader spørgsmålet om pizzaens oprindelse uden et entydigt svar.
I virkeligheden er pizza en bred betegnelse for utallige typer af pizza, hvilket betyder at der er nogle typer af pizza, hvis oprindelse kendes. Lad os tage et kig på dem:
- Pizza Margherita, er man sikker på oprinder fra Italien. Den består af tomat, mozzarella og basilikum, hvilket efter sigende var de toppings, som dronningen af Savoyen valgte. Da hun i 1889 var på besøg i Napoli, bestilte hun tre forskellige slags pizza: en med olie, en med fisk og den, som hun allerbedst kunne lide, netop Pizza Margherita.
- Chicago-style pizza, ellers kendt som Deep pan pizza, stammer fra USA. Pizzaen får en høj og blød bund, når man bager den i en form. På denne måde er der masser af plads til tomatsauce og ost, men fordi pizzaen skal bages i lang tid (mellem 30-45 minutter) er der store chancer for, at osten bliver brændt. Derfor tilberedes og spises Chicago-style pizza omvendt. Altså er osten i bunden og kød samt andet lækkert topping placeret på toppen af pizzaen.
- Hawaii-pizza er nok den pizza, som deler vandene allermest. Det er en pizza, som man enten elsker eller hader. Umildbart er den meget simpel med tomatsauce, skinke og ost, men på toppen af alt dette finder du masser af annanas. Opfinderen af Hawaiipizzaen, Sam Panapoulos, lavede den i 1962 i sin restaurant for sjov som et eksperiment, for at se, hvordan folk ville reagere. Selve navnet kommer fra dåsen, Hawaii, der indeholdt ananassen.
Man kan argumentere for, at den pizza man spiser i Danmark, også er en anden version end eksempelvis den italienske pizza. I Danmark er bunden halvtyk og der er masser af ingredienser og toppings på, hvilket også betyder, at ingredienserne er af mindre kvalitet, hvorimod pizza i Italien nærmest ligner en forsimplet version uden så mange toppings. Selvom den italienske pizza er lavet på få ingredienser, er det kvalitetsvarer, der sætter standarten.
Hos Italiensk Shop følger vi det autentiske italienske køkken. Det betyder samtidig også, at vores produkter er af høj kvalitet. Derfor kan du med stor fordel bruge vores tomatsauce lavet på solmodne sicilianske cherrytomater, som med sikkerhed bidrager til en sanselig oplevelse.