Calabrien (Calabria på italiensk) ligger i Syditalien. Den eneste region i Italien, der ligger mere sydligt, er Sicilien. Man finder nemt Calabrien på et kort, da det er tåen på den italienske ”støvle”.

Italien er kendt for sit varme klima og de lækre badestrande og søer. Det er da måske også nogle af de ting, som gør, at italienerne også selv er vilde med området. Befolkningsmæssigt er Calabrien en af de mellemstørste regioner, men når man ser på indbyggertallet, ligger regionen ret højt, da der bor 128 personer pr. kvadratkilometer.

Befolkningstætheden kunne dog sagtens være højere, og der er kun syv regioner, der er mindre befolkede end Calabrien. Når man kigger på procentandelen af den samlede befolkning i Italien, ligger Calabrien også ret højt. 3,23 % af Italiens indbyggere bor nemlig i denne region.

Landskabet er primært præget af bjerge og bakker. Disse udgør hhv. 42 og 49 %. De resterende 9 % af landskabet er fladt. Med et landskab som dét, er det forståeligt, at regionen ikke er endnu mere befolket, end den er.

De vejrmæssige forhold i Calabrien bliver bestemt af kampen mellem bjerge og det omgivende vand. Regionen har rigtig meget kyststrækning og er kun landfast med Basilicata-regionen, som afskærer Calabrien fra resten af fastlandet. På grund af landskabet, kan vejret være ret omskifteligt. F.eks. er der meget varmere ved østkysten end ved vestkysten. Til gengæld har østkysten større temperaturudsving.

Nationalparker, historiske bygninger og imponerende bjerge

En tur til det allersydligste Italien kan byde på en rigtig dejlig ferie, der indeholder både kulturelle oplevelser og udflugtsture i skønne omgivelser. Gå for eksempel på opdagelse blandt oldgamle ruiner og tag på vandreture i bjergene. Du kan også nyde godt af det rige kulturliv.

Nævneværdige seværdigheder omfatter bl.a.:

Parco Nazionale dell’Aspromonte (nationalpark der ligger helt nede på spidsen af ”tåen”)

Castello Ducale di Corigliano Calabro (et nydeligt slotsmuseum, som ligger i den nordøstlige del af Calabrien)

De skovklædte bjerge i Civita-provinsen (de ligger i grænselandet mellem Calabrien og Basilicata)

Sydlandsk madkultur med fokus på kød, grøntsager og fisk

Hvis du tager på restaurant i Calabrien, er det forventeligt, at menuen byder på forskellige retter med grise-, lamme- og gedekød. I Calabriens køkken er der også særligt fokus på at bruge grøntsager, især auberginer. De lokale madtraditioner er bl.a. inspireret af albansk mad.

Du kan også stille sulten med f.eks. pastaretter og retter med fisk. Da Calabrien næsten er omgivet er hav, er det meget naturligt, at en stor del af deres kost kommer fra havet.

Begrænset dyrkning af druer i regionen og sjælden vinproduktion

På grund af klimaet og regionens geografi er der ikke stort fokus på vinproduktion. Der dyrkes druer rundtomkring i regionen, men disse sorter bruges oftest til rød- og hvidvine og er baseret på druesorter såsom Greco Nero og Magliocco.

Hvis du vil prøve en særlig, lokal vin, anbefales det, at du sørger for at prøve hvidvin lavet af Greco Bianco. Det er lidt en skam, men Calabrien står kun for 0,17 % af al italiensk DOC-vin.